starwars.nu
NyhederForum
FilmeneGuide
DSFSpil
LitteraturRedaktionen


DSF

Dansk Star Wars Forening
» Convention 2001
» Star Wars dragter
» Bestyrelsen
» Vedtægter

Tatooine Suns
» #1 - Maj. 1999
» #2 - Jul. 1999
» #3 - Sep. 1999
» #4 - Jan. 2000
» #5 - Mar. 2000
» #6 - Jun. 2000
» #7 - Aug. 2000
» #8 - Jan. 2001
» #9 - Juli. 2001

VEDTÆGTER

§ 1 Navn og hjemsted


    Stk. 1 Foreningens navn er Dansk Star Wars Forening, forkortet DSF.


    Stk. 2 Foreningens hjemsted er Københavns Kommune.




§ 2 Formål


    Stk. 1 Foreningens formål er: At skabe et forum for Star Wars interesserede i Danmark.




§ 3 Medlemskreds


    Stk. 1 Som medlem optages enhver person, der er bosat i Danmark.


    Stk. 2 Indmeldelsen sker på foreningens indmeldelsesblanket ved henvendelse til et medlem af foreningens bestyrelse. Medlemsskabet er gyldigt fra det tidspunkt, hvor medlemmet har indbetalt kontingent.


    Stk. 3 Udmeldelse kan ske ved henvendelse til et bestyrelsesmedlem med øjeblikkelig virkning. Indbetalt kontingent refunderes ikke.


    Stk. 4 Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat kontingent. Kontingentet kan indbetales på en hvilken som helst dag i året, og er gældende et kalenderår frem.



§ 4 Generalforsamlingen


    Stk. 1 Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.


    Stk. 2 Generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af februar måned og indkaldes med mindst fire ugers varsel med angivelse af dagsorden ved brev eller e-post til medlemmerne.


    Stk. 3 Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer der senest ugedagen forinden har betalt kontingent. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.


    Stk. 4 Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:



    1. Valg af dirigent.
    2. Formandens beretning.
    3. Regnskabsaflæggelse.
    4. Behandling af indkomne forslag.
    5. Fastsættelse af kontingent.
    6. Godkendelse af budget.
    7. Valg af formand.
    8. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
    9. Valg at max. 2 suppleanter.
    10. Valg af revisor.
    11. Eventuelt.




    Stk 5 Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest fjorten dage før generalforsamlingen.


    Forslag om vedtægtsændringer, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest to måneder forud for udgangen af den måned, hvor den ordinære generalforsamling skal afholdes.


    Stk. 6 Generalforsamlingen ledes af dirigenten, der ikke må være medlem af bestyrelsen.


    Stk. 7 Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal (mere end halvdelen af de gyldigt afgivne stemmer) og ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes dog, når der begæres af blot én mødedeltager.


    Ved personvalg, hvor der er forslået flere end det antal, der skal vælges, foretages altid skriftlig afstemning.



§ 5 Ekstraordinær generalforsamling


    Stk 1 Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, og skal afholdes, når mindst 1/3 af medlemmerne framsætter skriftlig begrundet anmodning herom over for formanden. I sådanne tilfælde skal den ekstraordinær generalforsamling afholdes senest fire uger efter, at anmodningen er kommet til formandens kendskab.


    Stk. 2 Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er to uger.






§ 6 Foreningens daglige ledelse


    Stk. 1 Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, der foruden formanden består af en næstformand, en sekretær, en kasserer, et menigt bestyrelsesmedlem og maks. to suppleanter. Formanden, sekretæren og en suppleant er til valg på lige år, og næstformanden, kassereren og den anden suppleant er til valg på ulige år.


    Stk. 2 Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.


    Stk. 3 Senest fjorten dage efter nyvalg til bestyrelsen afholdes første konstituerende møde for bestyrelsen.


    Stk. 4 Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretingsorden. Den kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver.


    Stk. 5 Formanden - og i hans fravær næstformanden - indkalder og leder betsyrelsens møder. Indkaldelse sker ved en personlig-, skriftlig- eller telefonisk henvendelse når formanden skønner, det er nødvendigt, eller at to medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønske om det over for formanden. I sådanne tilfælde afholdes mødet senest to uger efter anmodningen er kommet til formandens kendskab.


    Stk. 6 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, nåt mindst en over halvdelen af betsyrelsesmedlemmerne er til stede.


    Stk. 7 Bestyrelsesmedlemmer kan efter eget ønske anvende følgende titler:
    Formand: Grand Moff. Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Moff.






§ 7 Økonomi, regnskab og revision

    Stk. 1 Foreningens regnskab følger kalenderåret.


    Stk. 2 Bestyrelsen er ansvarlig over for generalforsamlingen for budget samt regnskab.


    Stk. 3 Foreningens regnskab føres af kassereren, der tillige fører foreningens medlemsregister.


    Stk. 4 Regnskabet revideres af den på generalforsamligen valgte revisor.






§ 8 Tegningsregler og hæftelse

    Stk 1 Foreningen tegnes udadtil af formanden og mindst et yderligere bestyrelsesmedlem i foreningen. Ved optagelse af lån og ved salg/pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.


    Stk. 2 Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen.






§ 9 Vedtægtsændringer

    Stk. 1 Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal på en generalforsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen.


    Stk. 2 Vedtægtsændringer træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på.






§ 10 Opløsning

    Stk. 1 Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal på to hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær.


    Stk. 2 Ved opløsning tilfalder foreningens aktiver det formål den opløsende generalforsamling beslutter.






§ 11 Datering

    Stk. 1 Således vedtaget på ordinær generalforsamling den 23/2 1996, ændret på ordinær generalforsamling den 26/2 1997 og ændret på ordinær generalforsamling den 26/2 2000.




Mads Bluhm


Søg









"Just being around her again is… intoxicating."
Anakin har ikke glemt Padmé - (AOTC)