![]() |
![]() |
![]() |
FØRST MED DET NYESTE! Dette er så vores splinternye spilanmeldelses side. Her vil du finde alt om Star Wars spilgenren – lige fra PC over konsoller til regulære selskabsspil! Her følger en lille opdatering på, hvad du kan forvente at finde her på siden i den nærmeste fremtid!! Frem for alt ser vi frem mod Obi-Wan til PC. Dette superhypede og nærmest mytiske spil – på trods af at det ikke er udkommet endnu – kommer forhåbentligt snart til at ligge på hylderne i computerbutikkerne. Bliver det som sin forgænger Jediknight til at blive en kæmpe succes eller laver det i stedet en Force Commander som mange (dog ikke undertegnede) mente var et hamrende dårligt spil? Udover Obi-Wan venter vi også på det spændende Star Wars: Starfighter, hvorom vi i skrivende stund ikke ved meget andet end, at det har en rigtig flot grafik. Til N64 så kommer Star Wars: Battle For Naboo, opfølgeren til et af de bedste star Wars spil overhovedet: Rogue Squadron Dreamcast fortsætter også med at spytte Star Wars spil på markedet, efter supersuccesen Star Wars: Episode I Racer er turen nu nået til Star Wars: Bombad Racing som består af overdimensionerede figurer fra Star Wars universet som kører om kap i forskellige ”podracere”. Jedi Power Battles, er også blevet konverteret til Segas nye flagskib og er mindst ligeså underholdende som på Playstationen. Samme Playstation udgiver i øvrigt snart Star Wars: Demolition, hvor det gælder om at smadre sine modstandere sønder og sammen i et hæsblæsende ødelæggelsesmotorløb. Længere ude i fremtiden skulle PC’en så stille med et knaldhårdt Star Wars rollespil – vi er mange der glæder os! Nintendo er helt vilde med Star Wars, således kommer der til deres nye konsol, GameCube, et Rogue Squadron 2, som ser helt vildt ud. Desværre kommer vi nok til at vente 1½ - 2 år før det ligger på hylderne, suk. Nu håber jeg ikke jeg har glemt noget – nåh jo, Obi-Wan kommer også til Mads Bluhm |
|